“Spillet har bidraget til at gøre bankens kerneværdiarbejde til den mest succesfulde HR-intervention i bankens historie”.

Underdirektør Lars Malmberg


BG Bank

Efter fusionen med Danske Bank skulle BG Bank implementere et nyt sæt kerneværdier blandt alle medarbejdere. Som del af en større koncern var det særdeles vigtigt, at værdierne blev gjort relevante, meningsfulde og konkrete for medarbejderne – uden at de blev tvunget ned over deres hoveder. Dertil havde banken tidligere arbejdet med e-learning uden nævneværdige resultater.


Det stod klart, at der var nødvendigt, at hver medarbejder og hvert team sammen fik ejerskab til at anvende værdierne og selv ønskede at gøre en kvalificeret indsats i den retning. Her ville instruktioner fra ledelsen og diverse powerpoints ikke være nok. Det var tydeligt, at der var behov for, at alle medarbejdere blev involveret lokalt. Kun ved at involvere alle på denne måde kunne der skabes ejerskab bag værdierne. Alt dette skulle ske samtidigt i hele virksomheden for at fokusere maksimalt.

 

Derfor blev Values Interweave™ spillet i en kaskademodel. Hvert team skulle guides gennem en anerkendende og løsningsfokuseret dialog i deres team om, hvad de selv værdsatte og hvad de kunne gøre bedre i relation til værdierne – og det skulle munde ud i, at hvert team havde sin egen handlingsplan over for værdierne. Inden selve kaskaden arbejdede en gruppe under direktionen med at tilpasse Values Interweave™ til banken, baseret på de seneste trivselsmålinger, sådan at spillet ville ramme mest muligt plet.


Spillet blev fremstillet i BG farver og design med navnet Værdsæt (efter værdsættende samtale). Først spillede direktionen, som derefter spillede med alle områdecheferne, der endelig spillede med alle medarbejderne fordelt i næsten 100 filialer over hele landet. På denne måde fik BG Bank implementeret koncernens værdier ved helt samme proces blandt alle medarbejdere på kun 2 uger!


Som opfølgning på de handlingsplaner, som hver gruppe udarbejdede, rejste direktionen rundt i hver deres del af landet og besøgte alle filialer. Her fremlagde hver gruppe deres handlingsplaner og bankens fremtid blev diskuteret.  

 

Året efter kontaktede BG Bank igen ADEO, idet virksomheden nu ønskede at sætte fokus på salg. Da arbejdet med kerneværdierne var gået så godt, ønskede banken at anvende ADEO’s dialogspil til at genskabe samme indsats for og ejerskab til nu at styrke salget. 


ADEO gennemførte interviews med udvalgte rådgivere med gode salgserfaringer og udviklede Values Interweave™ til en ny BG Bank variant, kaldet Afsæt (som afsæt til et nyt fokus på salg og afsætning).


En gruppe af HR-medarbejdere blev uddannet til superbrugere og virksomhedens ledere blev samlet i teams og anvendte selv værktøjet. Lederne mærkede på egen krop, hvordan spillet kunne guide dem gennem en dialog, hvor de tog ansvar for at fokusere på salget, og blev engagerede i at gøre en indsats for det.


Lederne tog derefter værktøjet ud til deres medarbejdere og brugte det dér. På denne måde fik alle medarbejdere inden for 2 uger talt sammen og fokuseret på at styrke salget – uden at det blev tvunget ned over dem. Løsningerne voksede derimod frem lokalt i den dialog, som værktøjet faciliterede.