Coaching er en metode, der – uanset emnet – giver optimale muligheder for at skabe en øjenåbnende, udforskende samtale imellem to personer. Og dét ikke ved et tilfælde som i den almindelige samtale, men som følge af at parterne i samtalen går frem efter en struktur og nogle principper, der gør samtalen langt mere fokuseret og fremadrettet – og derfor også langt mere produktiv.
Coaching Interweave™ er et effektivt og brugervenligt værktøj, der forstærker refleksionen og fokuseringen – og dermed det samlede udbytte – i coachingsamtaler. Samtidig udvikler det brugernes coachingforståelse og deres kompetencer til at coache på en anerkendende, struktureret og fremadrettet facon. Ud over coachingsamtaler kan værktøjet benyttes til at styrke forløbet og udbyttet af mentor- og medarbejderudviklingssamtaler samt supervision.
Coaching er en højt specialiseret form for samtale, der i sagens natur tager lang tid at lære. Dette ikke mindst fordi metoden stiller store krav til coachens spørgetekniske kunnen samt evne til at strukturere og fokusere. Det er derfor, ADEO har udviklet Coaching Interweave™, som er et coachingværktøj, der fungerer på flere niveauer. Værktøjet kan være guide til konkrete coachingsamtaler, så de bliver så konstruktive og givende som overhovedet muligt. Men samtidig er det også et værktøj, for eksempel uøvede personer kan bruge, når de skal lære at coache.
Coaching Interweave™ er designet som et brætspil for to personer. Til spillet medfølger forskellige former for kort. Nogle kort er spørgsmålskort, mens andre er beregnet til at udfylde med nøgleord fra den coachedes forskellige svar. Efterhånden som samtalen skrider frem og kortene kommer ned på
spillepladen, begynder de tilsammen at danne en slags landkort, der gør det meget enkelt for coachen og den coachede at overskue og konkludere på coachingsamtalens forskellige faser – og til sidst at samle det hele i en handlingsplan. Hele spillet tager ca. 2 timer og kræver ingen spilstyrer.
Fordele ved at spille Coaching Interweave™ er, at det:
- Giver meget konstruktive coachingsamtaler - også for folk, der aldrig har coachet før
- Sikrer en klar afgrænsning af samtalens emne – og skaber samtidig et klart mål
- Giver en vigtig forståelse for coachingsamtalens forskellige faser og spørgsmålstyper
- Sikrer en konstant fremdrift i coachingsamtalen
- Sikrer en grundig afdækning af emnets forskellige facetter og muligheder
- Sikrer at coachingsamtalen munder ud i en klar handlingsplan
Læs mere om Coaching Interweave™