Lean Values™ er et brætspil, som skaber forståelse og motivation for arbejdet med lean og forankrer tankegangen bag metoden. Gruppen involveres i en intens dialog om, hvad de selv kan gøre for at opdage og fjerne spild, optimere arbejdsrutiner, få flere idéer til forbedringer, udnytte overset potentiale og få klarhed over, hvad kunderne værdsætter ved virksomhedens ydelser.

 

Værktøjet sørger for, at gruppen udforsker deres egne processer og arbejdsrutiner gennem en lean optik på et anerkendende og løsningsfokuseret grundlag. Gruppen finder ud af, hvad de vil gøre nu og her for enklere og hurtigere at skabe den værdi, kunderne ønsker, og det sker på en måde, som sikrer maksimalt ejerskab til initiativerne i gruppen.

 

Lean Values™ er designet som et brætspil for en gruppe af 4-8 medarbejdere, der arbejder sammen til daglig. Inden spillet bør gruppen instrueres i, at de skal gennem en dialog om, hvad de hver især oplever bidrager til at skabe værdi på arbejdet. De skal også tale om, hvad de mener kunne skabe endnu mere værdi. Disse bud vil blive prioriteret efter nøje udvalgte fokusområder, sådan at gruppen til sidst kan skrive en handlingsplan for deres lean indsats.

 

Fordele ved at anvende Lean Values™:

  • Gruppens initiativ og motivation for arbejdet med lean styrkes.
  • Evnen til at se og tale om spild og arbejde med procesoptimering på en tryg og konstruktiv måde styrkes.
  • Forståelse for lean når helt ud til den enkelte medarbejder.
  • Gruppen får taget konkrete skridt på vejen mod en lean virksomhed med det samme.

Læs mere om Lean Values™