Coaching af teams er en metode, der styrker teamets sammenhold og effektivitet. Ikke ved et tilfælde, som det kan ske under et møde eller i det daglige samarbejde, men som følge af at teamet i coachingen går frem efter en struktur og nogle principper, der gør samtalen langt mere fokuseret og fremadrettet – og derfor også langt mere produktiv.


Team Coaching Interweave er et effektivt og brugervenligt værktøj, der forstærker refleksionen og fokuseringen – og dermed det samlede udbytte – i team coaching. Samtidig udvikler det teamets coachingforståelse og deres kompetencer til at samarbejde på en anerkendende, struktureret og fremadrettet facon. Ud over team coachingsamtaler kan værktøjet benyttes til at styrke forløbet og udbyttet af team udviklingssamtaler og supervision.


Team Coaching er en højt specialiseret arbejdsform, der i sagens natur tager lang tid at lære. Dette ikke mindst fordi metoden stiller store krav til coachens spørgetekniske kunnen samt evne til at strukturere og fokusere. Det er derfor,


ADEO har udviklet Team Coaching Interweave, som er et værktøj, der kan styre og sætte rammerne for at et team coacher sig selv.


Team Coaching Interweaveer designet som et brætspil for en gruppe på 4-8 personer. Til spillet medfølger forskellige former for kort. Nogle kort er spørgsmålskort, mens andre er beregnet til at udfylde med nøgleord fra teammedlemmernes forskellige svar. Efterhånden som samtalen skrider frem og kortene kommer ned på spillepladen, begynder de tilsammen at danne en slags landkort, der gør det meget enkelt for teamet at overskue og konkludere på problemstillingen – og til sidst at samle det hele i en handlingsplan. Hele spillet tager ca. 2 timer og kræver ingen spilstyrer.


Fordele ved at spille Team Coaching Interweave er, at det:

  • Sikrer en klar afgrænsning af samtalens emne – og skaber samtidig et klart mål
  • Giver en meget konstruktiv team coaching
  • Sikrer en konstant fremdrift i teamets samarbejde
  • Sikrer en grundig afdækning af emnets forskellige facetter og muligheder
  • Sikrer at teamet når frem til en klar handlingsplan som alle kan tilslutte sig